Hvornår er et Black Friday-tilbud et rigtigt tilbud?

Et Black Friday-tilbud er kun et rigtigt tilbud, hvis førprisen er den laveste pris, butikken selv har brugt i de 30 dage før rabatten. Reglen står i prismærkningsbekendtgørelsens § 9 a og har gældt siden 28. maj 2022. Black Friday falder fredag 27. november 2026. Made O'Meter gennemgår reglen, Forbrugerombudsmandens sager om falske tilbud, en metode til at tjekke tilbuddene og ejerne bag en række kæder og webbutikker.

Kort fortalt

• Førprisen skal være butikkens egen laveste pris i mindst 30 dage før prisnedsættelsen.
• Forbrugerombudsmanden fandt i 2017 Black Friday-tilbud fra tre butikskæder vildledende, fordi varerne sjældent var solgt til normalprisen.
• Fra december 2025 til april 2026 politianmeldte Forbrugerombudsmanden ILVA, Apuls og webshoppen TheNap for forkerte førpriser.
• Kiloprisen og prishistorikken siger mere om et tilbud end procentsatsen på skiltet.

Hvad er en førpris efter de danske regler?

En førpris er den pris, butikken sammenligner med, når den skriver "før 1.000, nu 700" eller "spar 30 %". Efter prismærkningsbekendtgørelsens § 9 a skal førprisen være den laveste pris, butikken selv har brugt for varen i mindst 30 dage før prisnedsættelsen. Bestemmelsen er gengivet ordret i Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring, som senest blev revideret pr. 28. maj 2022.

Reglen gennemfører EU's moderniseringsdirektiv, direktiv (EU) 2019/2161, som ofte kaldes Omnibus-direktivet. Direktivet indsatte en artikel 6a om prisnedsættelser i EU's prismærkningsdirektiv 98/6/EF, så 30-dagesreglen gælder i hele EU. Før 28. maj 2022 skulle normalprisen efter de danske retningslinjer have gældt i 6 uger, oplyser Advokatgruppen.

Forestil dig en støvsuger, der koster 1.000 kroner i oktober, men står til 800 kroner i en uge i begyndelsen af november. Sætter butikken den til 700 kroner på Black Friday, skal førprisen være 800 kroner. Rabatten er dermed 12,5 procent og ikke 30 procent.

Kan et tilbud være vildledende, selv om 30-dagesreglen er overholdt?

Ja. Forbrugerombudsmanden vurderer, at en sammenligning med normalprisen kan blive vildledende, hvis varen er på tilbud så ofte, at normalprisen ikke er reel. Princippet står i retningslinjerne for prismarkedsføring og bygger på markedsføringslovens forbud mod vildledning.

Forbrugerombudsmanden skelner også mellem almindelige tilbud og personlige rabatter. Rabatter til medlemmer eller kunder med en personlig kode regnes som personaliserede prisnedsættelser og falder uden for § 9 a, skriver Forbrugerombudsmanden. Butikken skal desuden kunne dokumentere, at varen faktisk har været til salg til den førpris, der står på skiltet.

Hvad kritiserede Forbrugerombudsmanden ved Black Friday 2016?

Forbrugerombudsmanden fandt Black Friday-tilbud fra tre større butikskæder vildledende i sag 16/12905, oprettet 6. oktober 2017. Varerne havde ifølge butikkernes egne oplysninger været på tilbud det meste af tiden op til Black Friday 2016. Normalpriserne var derfor ikke et reelt sammenligningsgrundlag, skriver Forbrugerombudsmanden.

Sagen indeholder tre konkrete eksempler. En sengeudstyrsforretning solgte en dyne til 1.000 kroner som 50 procent af normalprisen på 2.000 kroner. Dynen havde det meste af de seneste seks måneder kostet 1.500 kroner og blev sat op til 2.000 kroner to dage før Black Friday. Et byggemarked gav 20 procent rabat på en udhusdør til 1.079 kroner, selv om døren få dage før havde kostet 899 kroner. En kæde med hårde hvidevarer gav 20 procent på en vaskemaskine. Bortset fra 5 dage lige før kampagnen var maskinen dyrere på Black Friday end i de forudgående 42 dage.

Hvilke butikker er politianmeldt for forkerte førpriser?

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt møbelkæden ILVA, træningsforhandleren Apuls og webshoppen TheNap for forkerte førpriser fra december 2025 til april 2026. Sagerne handler ikke specifikt om Black Friday, men om de samme regler. En politianmeldelse er ikke en dom, og sagerne afgøres af politi og domstole.

• ILVA A/S, 4. december 2025: 29 tilfælde, hvor normalprisen ikke var den laveste i de forudgående 30 dage, eller hvor tilbuddet varede for længe, ifølge Forbrugerombudsmanden.
• Apuls ApS, 31. marts 2026: 10 tilfælde af vildledende markedsføring. I et af dem var førprisen leverandørens pris og ikke en pris, varen havde haft hos Apuls, skriver Lovguiden.
• Boldlight ApS (TheNap.dk), 23. april 2026: vildledende brug af normalpriser i strid med markedsføringsloven og prismærkningsbekendtgørelsen, ifølge Forbrugerombudsmanden.

Ditur betaler 4,25 millioner kroner i bøde for vildledende markedsføring af tilbud, oplyste Forbrugerombudsmanden 3. september 2026. I et af eksemplerne var en halskæde på tilbud i 28 af 50 dage med en fast normalpris.

Hvordan kender du forskel på et rigtigt og et misvisende tilbud?

Made O'Meters tilbudstabel samler de tegn, Forbrugerombudsmandens sager og retningslinjer peger på. Tabellen viser for hvert tegn, hvilken regel det hænger sammen med, og hvor reglen står.

Hvordan tjekker du selv et Black Friday-tilbud?

Du tjekker et Black Friday-tilbud ved at sammenligne førprisen med varens egen prishistorik og kiloprisen med andre butikker. Begynd gerne i starten af november 2026.

1. Find førprisen. Butikken skal oplyse normalprisen, når den skriver "spar" eller "før/nu".
2. Følg prisen i november. Gem et skærmbillede af varen i begyndelsen af november, eller brug en prissammenligningstjeneste med prishistorik. Stiger prisen lige før Black Friday, er det samme mønster som i sag 16/12905.
3. Regn kiloprisen ud. Butikker skal vise enhedsprisen efter bekendtgørelse nr. 1696 fra 2017. Enhedsprisen afslører også, om pakken er blevet mindre, som Made O'Meter beskriver i guiden om skrumpflation.
4. Sammenlign med andre butikker. Førprisen siger kun noget om butikkens egen pris. En anden butik kan sælge samme vare billigere uden at kalde det et tilbud.
5. Slå ejeren op. Vil du vide, hvem der står bag mærket eller butikken, viser Made O'Meter den ultimative ejer og ejerlandet, når du scanner stregkoden i appen.
6. Klag over forkerte førpriser. Forbrugerombudsmanden modtager klager over markedsføring på forbrugerombudsmanden.dk. Apuls-sagen begyndte med to klager i 2023.

Hvem ejer kæderne og webbutikkerne, der sælger til danske forbrugere?

Made O'Meters ejertabel viser, at kæderne har vidt forskellige ejere: en dansk fond, en dansk andelsforening, en tysk fond og børsnoterede koncerner. Forskellen på oprindelse, ejer og produktionsland er forklaret i Made O'Meters guide om oprindelse, ejer og produktionsland.

Vis hele tabellen

Ejeren ændrer ikke reglerne for førprisen. 30-dagesreglen i § 9 a gælder for danske butikker og webbutikker, uanset hvem der ejer dem. Made O'Meter vurderer ikke, hvilke kæder der giver de bedste tilbud, og anbefaler ikke én butik frem for en anden.

Du kan slå brands og deres ultimative ejere op gratis i Made O'Meters app til iPhone og Android eller på madeometer.com.

Kilderne er gennemgået i oktober 2026. Senest revideret 6. november 2026.