PFAS i fødevareemballage: hvad ændrede sig 12. august 2026?

Siden 12. august 2026 må emballage til fødevarer ikke bringes i omsætning i EU, hvis den indeholder PFAS over tre grænseværdier i emballageforordningen, forordning (EU) 2025/40. Danmark havde allerede forbudt PFAS i papir og pap til fødevarer fra 1. juli 2020. Made O'Meter har samlet reglerne i en tidslinje og gennemgår, hvilke emballagetyper der typisk var berørt, og hvad myndighederne har vurderet.

Kort fortalt

• EU's grænser for PFAS i fødevareemballage er 25 ppb for ét stof, 250 ppb for summen og 50 ppm for alle PFAS.
• EFSA fastsatte i 2020 et samlet tolerabelt ugentligt indtag på 4,4 nanogram pr. kilo kropsvægt for fire PFAS-stoffer.
• Danmarks forbud fra 2020 gælder kun papir og pap, til gengæld også bagepapir, der sælges tomt.
• Emballage, der var bragt i omsætning før 12. august 2026, skal ikke opfylde de nye krav.

Hvad er PFAS, og hvorfor har det været brugt i emballage?

PFAS er tusindvis af syntetiske kemikalier, som blandt andet er brugt til at gøre papir og pap fedt- og vandafvisende. EU's emballageforordning beskriver i betragtning 20 materialer og emballage til fødevarer som en af de mest relevante sektorer målt på mængden af PFAS. Fødevarestyrelsen nævner i sit faktaark fra august 2024 bagepapir, madpapir og fastfoodemballage som eksempler på, hvor fluorstofferne tidligere blev brugt.

Fluorstofferne kan tilsættes papirmassen eller lægges på overfladen, og de kan komme indirekte ind via trykfarver eller genbrugspap. Fødevarestyrelsen skriver, at PFAS er svære at nedbryde i miljøet, og at nogle af stofferne ophobes i mennesker og dyr. Ifølge myndigheden kan PFAS skade immunforsvaret, og flere af stofferne mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Hvad ændrede sig i EU 12. august 2026?

Fra 12. august 2026 sætter artikel 5, stk. 5, i emballageforordningen (EU) 2025/40 tre grænser for PFAS i emballage, der er beregnet til kontakt med fødevarer. Emballage, der når en af grænserne, må ikke bringes i omsætning, skriver emballagerådgiveren Noventiz 18. marts 2026.

• 25 ppb, svarende til 25 mikrogram pr. kilo, for et enkelt PFAS-stof målt med målrettet analyse. Polymere PFAS tæller ikke med.
• 250 ppb for summen af de PFAS-stoffer, som den målrettede analyse finder, også uden polymere PFAS.
• 50 ppm, svarende til 50 milligram pr. kilo, for alle PFAS inklusive de polymere.

En målrettet analyse leder efter bestemte, kendte PFAS-stoffer, mens en måling af total fluor fanger al fluor i materialet. Overstiger det samlede fluorindhold 50 milligram pr. kilo, skal fabrikanten eller importøren efter anmodning kunne vise, hvor meget der stammer fra PFAS. Ifølge Noventiz skelner reglen ikke mellem PFAS, der er tilsat med vilje, og PFAS, der er havnet i materialet ved et uheld.

Hvad har EFSA vurderet om PFAS i maden?

EFSA, EU's fødevaresikkerhedsautoritet, fastsatte 17. september 2020 et samlet tolerabelt ugentligt indtag (TWI) på 4,4 nanogram pr. kilo kropsvægt for fire PFAS-stoffer. Stofferne er PFOA, PFNA, PFHxS og PFOS, og grænsen gælder summen af dem, fremgår det af EFSA's videnskabelige udtalelse. Et tolerabelt ugentligt indtag er den mængde, man kan få hver uge hele livet uden nævneværdig sundhedsrisiko.

EFSA valgte de fire stoffer, fordi de bidrager mest til de niveauer, der måles i menneskers blodserum, skriver Food Packaging Forum. EFSA's vurdering handler om PFAS i fødevarer generelt og ikke kun om stoffer fra emballage. Regnet ud svarer grænsen til 308 nanogram om ugen for en voksen på 70 kilo.

Hvad gjaldt i Danmark før EU-reglen?

Danmark forbød fra 1. juli 2020 at markedsføre fødevarekontaktmaterialer af papir og pap, hvor der har været anvendt PFAS, oplyser Fødevarestyrelsen. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 681 af 2020 om fødevarekontaktmaterialer. Forbuddet omfatter både tom emballage og færdigpakkede fødevarer i papir og pap.

Fødevarestyrelsen bruger en indikatorværdi på 20 mikrogram organisk fluor pr. gram papir. Indhold under værdien regnes som utilsigtet baggrundsforurening og er lovligt. Kan en virksomhed ikke undgå PFAS fra trykfarver eller genbrugspap, skal en funktionel barriere forhindre, at stofferne går over i maden. Fødevarestyrelsen gennemførte en kontrolkampagne om fluorstoffer i pap og papir fra juli til oktober 2024.

Hvornår kom de vigtigste regler om PFAS i emballage?

Made O'Meters PFAS-tidslinje viser, at Danmarks forbud kom knap tre måneder før EFSA's vurdering, og EU-reglen seks år senere.

Hvilken emballage var typisk berørt?

Fedtafvisende papir og pap til fed eller varm mad var den typiske emballage med PFAS, ifølge Fødevarestyrelsens eksempler på bagepapir, madpapir og fastfoodemballage. Fødevarestyrelsen regner også pizzabakker, sandwichpapir, papkrus og æsker til kager og morgenmadsprodukter som fødevarekontaktmaterialer af papir. Madpakkeposer og andre artikler, der sælges tomme, er ifølge forordningens betragtning 11 ikke emballage. Emballage, der fyldes på salgsstedet, kaldes serviceemballage og er omfattet.

»PFAS i materialer bestemt til kontakt med fødevarer vil uundgåeligt føre til, at mennesker eksponeres for PFAS.« Betragtning 21 i forordning (EU) 2025/40.

Kan der stadig være emballage med PFAS i butikkerne?

Emballage med PFAS kan i nogle tilfælde stadig bruges efter 12. august 2026, hvis den blev bragt i omsætning før datoen. Forordningens betragtning 14 siger, at emballage på grossisters og butikkers lagre ikke skal opfylde de nye krav, hvis den allerede var på EU-markedet før anvendelsesdatoen. Emballage er bragt i omsætning, når fabrikanten eller importøren første gang har leveret den på EU-markedet. Forestil dig plastbakker, som en grossist fik leveret i juni 2026: de må sælges videre i september. I Danmark gælder det ikke for papir og pap, fordi PFAS i dem har været forbudt siden 2020.

Hvem har ansvaret, og betyder ejerens land noget?

Ansvaret for PFAS-grænserne ligger hos fabrikanten eller importøren, der bringer emballagen i omsætning i EU, uanset hvilket land koncernen bag ejes fra. I Danmark skal virksomheder, der fremstiller eller indfører emballage af pap og papir, sikre, at der ikke er anvendt PFAS, skriver Fødevarestyrelsen. Reglen følger markedet: en amerikanskejet fastfoodkæde og en danskejet bagerkæde skal opfylde de samme krav, når de sælger mad i EU. Made O'Meter viser den ultimative ejer og ejerens land, men ikke emballagens indhold af PFAS.

Sådan vurderer du selv emballagen

Fem spørgsmål viser, hvilken regel der gælder for en konkret vare, men ikke om der faktisk er PFAS i emballagen.

1. Er det emballage eller en køkkenartikel? Pizzabakken er emballage, mens bagepapir og madpakkeposer, der sælges tomme, ikke er.
2. Er materialet papir eller pap? Papir og pap er omfattet af begge regler, plast kun af EU-reglen.
3. Er maden fed eller varm? Fødevarestyrelsen skriver, at risikoen for overførsel fra emballage generelt er størst ved kontakt med fede fødevarer.
4. Er køkkenrullen mærket til fødevarer? Glas-og-gaffel-symbolet viser ifølge Fødevarestyrelsen, at producenten angiver køkkenrullen som egnet til fødevarekontakt.
5. Hvem ejer brandet? Slå brandet op i Made O'Meter for at se ultimativ ejer og ejerland.

I Made O'Meters app til iPhone og Android kan du scanne stregkoden og se, hvem der ejer brandet.

Senest revideret 14. august 2026.