Det gamle Israel

Det gamle Israel refererer til den historiske og kulturelle periode i den sydlige Levant, der lagde grundlaget for jødedommen, kristendommen og islam. Denne periode strækker sig fra de tidlige nomadiske patriarker omkring 2000 f.Kr. til den romerske erobring i 70 e.Kr., og dens historie er præget af centrale begivenheder som udvandringen fra Egypten og etableringen af det forenede monarki under kongerne Saul, David og Salomon.

civilisationens produktion var primært kunsthåndværksmæssig og landbrugsbaseret, kendt for olivenolie, vin og keramik. Efter opdelingen i det nordlige kongedømme (Israel) og det sydlige kongedømme (Judah) stod regionen over for successive erobringer af assyrerne, babylonerne, perserne, grækerne og romerne. Denne lange historie bevares gennem arkæologiske steder, den hebraiske bibel og de vedvarende religiøse praksisser, der fortsat påvirker global etik og retspraksis i dag.